Vi har nu på 2 år i frøfirmaet Trifolium Silo anvendt en meget simpel weedwiper til at fjerne uønskede græsarter i vores avleres marker.

Med stort held har vi med weedwiper-metoden fjernet kvik i rajgræs, italiensk rajgræs i almindelig rajgræs, vinterbyg i rajgræs, o. s. v

Princippet er, at vore avlere forsøgsvis kan låne weedwiperen mod selv at hente den hos den avler, der har haft den sidst.

Vi har i mange tilfælde opnået at få en bedre vare og avlere har opnået at kunne holde EF-tilskuddet, der kræver en vis renhed af frøvaren.

Hele dette forløb har ført til, at vi med stor interesse har fulgt med i een af vore avleres eksperiment vedrørende kvikbekæmpelse med mejetærskeren.

Bag skærebordet

Jens og Poul Elmerkjær, der ejer og driver Aspegården på 169 hektar og Grundmosegården på 162 hektar importerede før høst 2 af de svenske weed-killere til montering bag skærebordet på deres nye Dronningborg model D-8500

Princippet er, at man fra manøvrepanelet i førerhuset på mejetærskeren kan styre doseringen af Roundup til vægen bag skærebordet, således at stubben og de afskårne kvikblade og stængler

Det var ikke muligt at finde levende kvikrødder på marken, detvar blevet behandlet med Roundup ved hjælp af Weedkiller udstyret Foto: Hans Strømsvik

Mejetærskerføreren havde ikke utempe af Weedkiller udstyret på mejetærskeren. Foto: Hans Stromsvik.

Under røret sos den stora væge, som konstant er fugtet med Rounduppløsning. Foto: Hans Stromsvik.

stryges samtidig mea, at der høstes.

Det viser sig ifølge en rapport fra det svenske landbrugsuniversitet i Uppsala, at kvlkken, når der påfores Roundup på det afskårne kvikskud, er meget sårbar netop i dette ojeblik.

Venter man derimod 2 døgn med at appelicere Roundup, virker metoden ikke.

God virkning

Som det fremgår af tabellen, er der ved trykning (gnidning) på kvik-skuddene, 6 til 8 cm nedenfor klippehøjden, med en 20 pet. Roundup op1øsning, efter 13 cage opnået en bedømmelse på 2,3, hvilket svarer til en kraftig rødtoning.

Kvikrødderne er herefter graves op. og er plantet ud i forskellige kar. 27 cage efter o m p l an tni ng her de r in ge n skud været fra de behandlede kvikrødder, hvorimod der for de ubehandlede var 18,4 skud pr. kar.

Tilbage til det praktiske

Man har hos Elmerkjær anvendt en 10,5 pet. Roundup- opløsning i de 2 påmonterede 19 liters trykbeholdere.

Det vil sige, at man blander 2,0 liter Roundup med 17,0 liter vend. Forbruget her i gennemsnit været 2,8 liter af blandingen pr. hektar, eller 0,3 liter ren Roundup, hvilket svarer til en kemikalieudgift på ca. 60 kroner pr. hektar.

Med de 2 beholdere på i alt 38 liter har man kunnet behandle ca. 13,5 hektar før påfyldning har været nødvendigt. Påfyldningen har i øv. rigt foregaet ved, at den ene beholder er blevet sendt.med kornvognen til gården og bragt ud igen.

For at få tryk på systemet anvendes et gammelt vognhjul med dæk og slange. Det er monteret under mejetterskeren og pumpes op hver morgen. Princippet er i øvrigt kendt fra sprinklervæskesystemet i de gamle folkevognsrugbrød.

Systemet har været anvendt på hele det høstede areal, dog naturligvis ikke på marker med udlæg af græsfrø. Og det har fungeret udmærket.

Man var ved begyndelsen betænkelige ved om udstyret var sårbart overfor store sten, om det kunne ødelægges ved bakning, ved ujævnheder etc.

Men udstyret har ifølge forvalter Torben Nielsen holdt godt og er klar til næste års høst. Reparationer har ikke været nødvendigt.

Torben Nielsen har dog nogle forslag til at gøre systemet endnu bedre. Blandt andet ønskes et bedre flowsystem, således at man ganske nøjagtigt kan aflæse forbruget, ligesom der arbejdes med et forbedret tryksystem.

Effekten på kvikken

De hosstående billederne af de døde kvikplanter og rødder blev af Effektivt Landbrugs-fotograf taget på en mark med vårbyg, der var høstet 32 dage før.

Marken var grøn ved høst og efter høst. Men allerede 14 dage efter blev den mere og mere vissen at se på.

Men på tidspunktet ved fotografering, 32 dage efter høst, kunne vi ikke finde nogen levende kvikplanter, kun de nyfre m sp ire de spildkornplanter. Marken vil nu blive pløjet uden forudgående jordbehandling.

Hvad man ikke kan

Man kan ved denne metode ikke opnå den lettere høst ved nedvisning af afgrøden (og grønskud), som man kan ved sprøjtning med Roundup umiddelbart før høst. Men såfremt man anvender systemet permanent, skulle der aldrig opstå alvorlige kvikproblemer .

Systemet kan naturligvis ikke anvendes i marker med udlæg.

Hvad man kan

Hvis metoden og systemet er sa godt, som det ser ud vil, kan landmænd fremover spare en del på kemikaliekontoen, opnå renere marker, lettere arbejdsgang om efteräret, gode forhold ved afbrænding af stubben, da der 3 u-ger efter høst intet grønt vil forekomme—og der er tale om en metode, som miljøfolkene kan (burde kunne) acceptere.

Hvad der mangler

Hvis, der daglig har med landbrug at gøre, må oplordre de statslige forsøgsinstitutioner til at udføre forsøg, og kigge nærmere på omtalte kvikbekæmpelsesmetode.

Det er på flere måder en fordel, at al gront forsvinder i ugerne ef ter behandlingen med Weedkiller udstyret. Foto: Hars Stromsvik.

»Weedkiller« udstyret omfatter et styrepanel, som monteres et passende sted på mejetærskerens forerplatform. Foto: Haru Stromsvik.